LIGE BØRN LEGER BEDST  

AF ADEM, YASSIN, MICHELLE, IDA & DITTE

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

Yahya Hassan’s digt ”MOR TIL TRE FREMMEDE BØRN” består af 1  lang strofe, som består af 28 verselinjer. Rytmen i digtet er hurtig, og anvendelsen af versaler og ingen former for grammatiske tegn, hentyder til, at digtet skal råbes, og ikke oplæses stille.

Digtet er skrevet i et lavt stilleje med letforståelige, hverdagsagtige ord. Der er brugt steder, som vi kender fx. Kastrup Lufthavn, og de hverdagsagtige ord er med til at gøre digtet realistisk for os som læser. Der er brugt allitteration til at skabe rytme. Der er ikke brugt nogle fremmedord, men dog er der nogle svære ord såsom generøs gestus, kaskader og insulinsprøjte. Yahya Hassan har altså generelt brugt mange hverdagsagtige ord, som gør digtet let forståeligt sprogligt, for de fleste. Selvom digtet i sig selv virker meget råt med de lette ord, så skaber sammenhængen i diget en helhed, hvor der står mere mellem linjerne, end man umiddelbart tror. 

Der som sådan ikke brugt nogle stilbrud.  Dog  bliver der alligevel i verselinje 21 dannet en slags stilbrud af Yahya Hassan, i form af en tanke, som virker underlig og ret ligegyldig i sammenhængden. Der bliver man som læser, ført ind i Yahya Hassan’s tanker, men alligevel føler man, at han er fjern, og at tanken blot er et ligegyldigt minde/flashback. Verberne i digtet er negative. Man kan sætte dem ind i et semantisk-skema, og der vil være en generel følelse af udelukkelse. 
 

Bruget af billedsprog i digtet er minimalt. Dog kan man nogle steder finde frem til nogle lidt gemte billedsprog. Blandt andet i verselinje 27 hvor Yahya skriver :” EN DAG LÅ HUN DER MED HANS INSULINSPRØJTE I HALSEN” - Hvilket er en metafor for, at farens kæreste var narkoman. 

Verselinje 20 :” DISSE SMÅ VÆSENER ER SØSKENDE JEG IKKE MÅ RØRE VED” - Ordvalget “væsener” er et symbol på Yahya Hassan’s syn. Væsener er oftest fremmede, og søskende er fremmede for ham.

Verselinje 23-24 :” OG HANG OVER KUMMEN EFTER ET HVERT MÅLTID        KASKADER AF BRÆK OG EN FREMMED DIALEKT” - Her bliver der indirekte sagt, at hun har spiseforstyrrelse, da hun brækker sig efter HVERT måltid, og at hendes bræklyde i følge Yahya Hassan er en “fremmed dialekt”. 

Digtet kan inddeles i 2 episoder. Den første episode er faderens første kone, som skrider efter en måned. Og den anden episode er da faderen igen finder en ny kone, og hun tager sine børn med. I begge episoder kan vi altså konkludere, at der er et handlingsforløb, og man følger forløbene igennem Yahya Hassan’s øjne. Digtet kan også inddeles i 3 afsnit. Det første afsnit handler om faderen første kone. (verselinje 1 til 11).
Det andet afsnit handler om faderens nye kone, og hendes børn. (verselinje 12 til 20).
Det tredje afsnit handler om konen, og Yahya Hassan’s tanker omkring hende. (verselinje 21 - 28). Begge episoder er erindringer/flashbacks fra Yahya Hassan’s familie’s hus. Det ved vi, da faren går ind i stuen og ringer (verselinje) 1, da mor nr. 1 gør rent på deres værelser og laver morgenmad (verselinje 9), da faren viser mor nr. 2 køkkenet (verselinje 18), og da Yahya finder mor nr. 2 med en insulinsprøjte i halsen (verselinje 27). 

I digtet optræder Yahya Hassan, hans far, hans søskende, farens første kone, farens anden kone og hendes 3 børn. Begge farens koner lader til, kun at være der, for at passe på Yahya Hassan og hans søskende, og for at passe de huslige pligter. Vi fortolker dermed forholdene mellem faren og konerne som, at de ikke er forelskede, men kun er sammen af pligt/for at linge en kernefamilie. Faren beordrer Yahya Hassan og hans søskende til at kalde hans kone nr. 2 for mor (verselinje 16), måske fordi han stræber efter, at være en kernefamilie med mor, børn og styr på tingene. Yahya Hassan kan ikke leve op til farens forventninger om, at optage og elske de nye medlemmer i familien så hurtigt, og han ser dem som fremmede, og slet ikke som en del af familien, som faren forventer (verselinje 20).
Digtet rummer stærke temaer, såsom udelukkelse, stræben efter kernefamilien, svigt i form af nye familiemedlemmer konstant, afhængighed af kvinde i huset fra faderens side og sidst men ikke mindst, fortvivelse og forvirrelse fra børnenes side. 

Digtet påvirker en som læser i form af medfølelse, da man kan forestille sig, hvilket kaos det har været for Yahya Hassan og hans søskende. Faren fik konstant nye koner, og ved hver kone, beordrede faren børnene til at skulle se hans nye kone som deres mor, på trods af, at børnene egentligt har en mor, som de elsker, men blot ikke kan se pga. faren. Samtidig med så blev Yahya Hassan og hans søskende holdt i distance fra konen’s børn. Yahya Hassan og hans søskende må altså ikke som sådan, få et nært forhold til dem, men skal bare kalde dem for hans familie, uden nogen form for relation til dem, hvilket virker sært, når man sidder som læser - og afslutningen, hvor Yahya Hassan finder “moren” med en insulinsprøjte i halsen, understreger blot hvor barsk det hele har været - og man kan lige forestille sig, at efter “moderens” død, at faren blot IGEN finder en ny kone, en ny mor til Yayha Hassan, så det hele kører i en ond cirkel. 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

Yahya Hassans digt ”KÆRLIGHED” indeholder 1 lang strofe, der består af 11 verslinjer. Der er ingen grammatiske tegn, hvilket gør, at rytmen bliver meget hurtig, da der ikke er nogle pauser. Der er ikke nogle rim i digtet. Hele digtet er skrevet med versaler, det giver fornemmelsen af aggressivitet.  

Når man hører om Yahya vil man nok tro, at han ikke er klog, da han ikke har haft en god barndom, men han bruger mange integrerede ord i hans digte, og det gør hans digte gode. I digtet "KÆRLIGHED" har han ikke rigtig brugt nogen svære ord, som han har gjort i nogle af hans andre digte. Han har ikke rigtig brugt nogle fremmedord i digtet. Han fortæller digtet som om det er sket i virkeligheden, men i princippet er det bare et digt, som han har digtet. Normalt stilleje, da han ikke har brugt nogle svære eller bandeord. Der er ikke rigtig en ordklasse som dominerer i dette digt. Der er lidt af hver. Sætningsopbygningen er normaldansk. Der er en modsætning med hensyn til stilistiske virkemidler. Og det kommer til sidst af digtet hvor der først står at barnet elsker moren, men at moren svarer at hun ikke elsker barnet.

Digtet kan ikke inddeles i afsnit, da det er kort og handler om det samme. Digtet foregår hjemme hos Yahyas faren i weekenden. Som personer er Yahya, faren og hans nye kone, og hendes børn med.

I dette digt er temaet familie, sorg og falsk kærlighed. Vores holdning til digtet er, at det er rigtig sørgeligt, da moren har had for både hendes børn og Yahya. En mor burde elske sine børn, hvilket som hun ikke gør. Yahyas holdning til temaet er, at mødre skal vise kærlighed til deres børn i stedet for, at have had over dem.
Vi synes personligt, at digtet er ret godt skrevet, da han fortæller som om, at det er sket i virkeligheden og lyder realistisk. Der er ikke bandeord i digtet, hvilket som der er i de fleste af hans digte. Det synes vi også gør digtet godt.  

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

Begge digt handler om, at Yahya Hassan bliver udelukket fra familien. Han må hverken snakke eller lege med sine “søskende”, men han SKAL kalde kvinderne for mor, og børnene for søskende. I det første digt “TRE FREMMEDE SØSKENDE” prøver Yahya Hassan ikke at tage kontakt til kvindernes børn, men accepterer blot, at han skal lade dem være, som om det bare var en selvfølge. I andet digt “KÆRLIGHED”, hvor Yahya Hassan er anbragt, begynder han at lege med børnene og snakke med dem på trods af, at han ikke må - dette kan ses som, at Yahya Hassan er blevet bedrevidnet om, at man normalt snakker med sine søskende, og at det ikke bør være en selvfølge, ikke at snakke med dem. Man kan dermed sige, at forskellen på første og andet digt er, Yahya Hassan’s selvudvikling. Efter han kommer væk fra familien, lærer han nye ting, som også påvirker hans handlinger, og det er måske også begyndelsen til hans langvarige oprør mod hans far og islam. 

Yahya Hassans Opvækst af Eda, Kamal, Seref og Karoline

Yahya Hassans opvækst

Af Kamal, Eda, Seref og Karoline 1.a Køge Gymnasium

Uden for døren s. 7

I digtets ydre form er digtet kort. Det har 1 strofe og 8 lange verselinjer. Han bruger ingen tegnsætning, fx ingen punktum eller kommaer. Digtet har en høj rytme, og der er ingen pauser. Titlen ”Uden for døren” symboliserer at han ikke er en del af fællesskabet og at han er uden for den danske kultur. I digtet kan man vise en tydeligt parallel mellem julemanden og faderen ”MEN JEG VAR LIGE SÅ BANGE FOR HAM SOM JEG VAR FOR MIN FAR”. Der er brugt mange symboler i teksten. Eksempelvis farven rød, som symboliserer kaos, stærke følelser og anden juledag.

Citat linje 3-5: ”APPELSINER MED NELIKKER OG RØDT BÅND HANG FRA LOFTET SOM GENNEMBOREDE VOODOODUKKER DET ER SÅDAN JEG HUSKER BØRNEHAVEN”
Citatet symboliserer at børnene i børnehaven er blevet gennemboret med danske juletraditioner. Hvorimod Hassan er blevet gennemboret med frygten for hans far. Båndet symboliserer et bånd rundt om børnene som om de er blevet pakket ind og ikke får deres meninger ud. 

Citat linje 7-8: ”MEN JEG VAR LIGE SÅ BANGE FOR HAM SOM JEG VAR FOR MIN FAR” Hvilket symboliserer at børnene glæder sig til julen, hvorimod Yahya Hassan frygter den. Han har lært at holde sig på afstand fra de danske traditioner, da hans familie ikke fejrer jul.

Digtets foregår i børnehaven. Og personerne som fremtræder i digtet er julemanden, hans far og Yahya Hassan ham selv. Der er stor kontrast mellem børnehaven og hjemmet, fordi derhjemme er han bange for sin far, hvorimod han i børnehaven frygter juletraditionerne og er meget ensom. Yahya Hassan lever mellem 2 kulturer. Derhjemme er han muslim, men i børnehaven bliver han nød til at være en del af den danske kultur.

Digtets temaer er følgende: Barndom og opvækst, fordi det bliver fortalt om hans barndom og opvækst i teksten. Det danske kultur fordi han lærer de danske kultur i børnehaven. Traditioner fordi de i børnehaven lærer de danske traditioner som jul. Angst og frygt da han ser julemanden, kommer hans frygt for sin fader frem. I digtet viser Yahya Hassan sin holdning omkring de danske traditioner og om hvordan de ikke passer sammen med hans palæstinensiske baggrund. Vi mener at det er et godt digt, fordi der er meget symbolik i det. Og fordi det er et digt man kan virkelig kan fordybe sig i.

Lige før lukketid s. 26

Digtet er et langt digt skrevet i 1 strofe med 24 lange verselinjer. Det får digtet til at se meget massivt ud. Brugen af versaler får det til at føles som om han råber sine frygteligt barndomsminder i hovedet på læseren. Der er heller ingen brug af tegnsætning som normalt giver læseren en pause.
Digtet anvender lidt svære/fremmede ord som eksil og totempæl, som har en bestemt symbolsk betydning. Men der bliver også anvendt hverdagsagtige sætninger med et lavt stilniveau. Fx ved ordene skide frygt og i mit røvhul.

I digtet bliver der brugt rigtig mange antiteser. Eksempler på disse antiteser er:
linje 5 og 8: ”LØB OP PÅ TREDJE SAL… LØB NED IGEN”
linje 8 og 10: ”LØB NED IGEN… STOPPEDE OP”

linje 2: ”FREM OG TILBAGE”
linje 12: ”OLIVENOLIE STJAL JEG OG KØBTE SLIK FOR PENGENE”

Sammenligninger er også en vigtig del af digtet, da den er med til at vise læseren at der er en dybere sammenhæng mellem de ting han nævner i digtet. Det kan vi citere med:
linje 21: ”DEN SKIDE FRYGT VAR SOM EN TOTEMPÆL I MIT RØVHUL” Hvor selve totempælen er et symbol på den ære som normalt holdt for en person, som han i stedet ikke respekterer for hans far.
Endnu et citat på en sammenligning kunne være linje 16 og 17: ”DET ROLIGE VED GÅTURE SOM ET EKSIL PÅ TOILETTET” som beskriver hvordan han føler sig fri for alle problemerne og volden derhjemme når han tager et eksil. Dvs. han sætter tingene på pause og kommer væk fra det hele.

I teksten fremgår der også mange symboler. Eksempelvis instrumenter – som i teksten er de ting som faren bruger som våben mod ham og hans søskende derhjemme. Betonen som symboliserer en de grå og kedelige boligblokke. Eksilet på toilettet som er et symbol på at han sætter noget pause og går uden for et rum. Palæstinaklistermærket som er et tydeligt symbol på deres baggrund og det land de kommer fra. Hver anden bil manglede nummerplader beskriver al den kriminalitet der foregår i hans nabolag. Forsvandt i universet – langt væk fra alting og problemerne derhjemme. Røg en cigaret mere beskriver også godt hvordan han prøver at få ro på og kan ikke kapere stresset og angsten for faderen.

Digtet forløber således at han først befinder sig derhjemme, så ude og til sidst hjemme igen. Idet at flasken smadrer, frygter han hvad faderen vil gøre, og rigtigt nok slår han ham når han kommer hjem. De vigtigste personer i digtet er ham selv, faderen, moderen og søstrene. Digtet fortolker temaer som kriminalitet, vold, familie, familieproblemer, identitet, kulturforskelle, hans baggrund og frygt/angst.

Sammenligning

Yahya Hassans digte
Yahya Hassan har haft en meget hård barndom, med en masse frygt for hans far. Han har ikke fået den omsorg han havde brug for. Hvilket er skyld i, at han er som han er i dag.

Kriminalitet, vold og familieproblemer, binder på en måde hinanden sammen. Fx hvis man begår meget kriminalitet, og ens familie finder ud af det, kan det medføre at der starter en masse familieproblemer. Og at der i dette tilfælde også kunne være, at det blev brugt vold.

De danske juletraditioner og hans opvækst

I digtet ”UDEN FOR DØREN” kigger vi tilbage på Yahya Hassans barndom, som han fortæller os om gennem en tankestrøm af minder og stærke følelser. Digtet ”UDEN FOR DØREN” er som resten af digtsamlingen, skrevet med versaler. Dette fremhæver de voldsomme følelser, som nærmest bliver råbt ad læseren. Gennem digtet fremgår et tydeligt semantisk skema for de danske juletraditioner. Bl.a. med ord som æbleskive, appelsiner med nelliker, rødt bånd og julemanden. Disse juletraditioner som forbindes med den danske kultur, står i stor kontrast til forfatterens palæstinensiske baggrund og hans opvækst i et hjem præget af vold. Dette kan citeres fra digtet s. 7, l. 6-8:
”DE ANDRE GLÆDEDE SIG TIL JULEMANDEN VILLE KOMME
MEN JEG VAR LIGE SÅ BANGE FOR HAM
SOM JEG VAR FOR MIN FAR”
Citatet viser også, hvordan frygten og angsten for hans far har spillet en stor rolle gennem hele hans opvækst. Børnene i børnehaven glæder sig til julen, hvorimod Yahya Hassan frygter næste gang hans far vil slå ham og hans søskende. Ud over frygten som forfatteren kigger tilbage på, bliver ensomhed og følelsen af ikke at være en del af fællesskabet kraftigt vist gennem titlen ”UDEN FOR DØREN”. Titlen understreger at han er blevet placeret i den danske kultur, men ikke rigtig socialiseres i børnehaven, og føler at han bliver holdt uden for døren. Både i børnehaven, men også af sin far derhjemme. 

Eksil fra problemerne derhjemme

Yahya Hassan: Han føler sig fri når han er uden for huset. Han har det godt når han er ude og købe olivenolie. Man kan også se at han godt kan lide hans mor, da han gik til hendes lejlighed og kyssede hende. Når han er ude er han frygtløs, indtil han tabte flasken med olivenolie, det vendte frygten tilbage for hans far. Han var bange for at hans far vil straffe ham. Han beskriver hans frygt som en totempæl i hans røvhul. Hver gang Yahya begår en fejl straffer hans far ham. Der bliver brugt meget vold derhjemme.

Frygten for faderen

Yahya Hassan er blevet opdraget på en bestemt måde af sin far, som gør at han er bange for de juletraditioner. Han er muslim, og må dermed ikke fejre jul. Det har hans far lært ham, og derfor er han bange for julemanden lige så bange som hans far. Han er bange for at hans far vil slå ham hvis han fejre julen med de andre. Og i lige før lukketid har Hassan tabt olivenolien som hans far har sagt han skulle købe. Så han var nødt til at fortælle ham det og få tæsk.
I begge digte fortæller han hvor bange han er for hans far. Selv den mindste fejl han begår, tæsker hans far ham. Han er blevet opdraget anderledes end andre børn. Det kan være fordi hans far er muslim, og at de ikke fejrer danske traditioner, men muslimske traditioner. Det kan også være at hans far er vokset op på samme måde og derfor opdrager hans børn på samme måde. Yahya Hassans hver dag går med at få tæsk og stjæle.

Yahya Hassan – ord som våben

Af Mads, Sabrina, Asbjørn og Emilie

Køge Gymnasium

UDEN FOR DØREN.

JEG SAD I GARDEROBEN MED EN ÆBLESKIVE I HÅNDEN

OG LÆRTE AT BINDE SNØREBÅND I STILHEDEN

APPELSINER MED NELLIKER OG RØDT BÅND

HANG FRA LOFTET SOM GENNEMHULLEDE VOODOODUKKER

DET ER SÅDAN JEG HUSKER BØRNEHAVEN

DE ANDRE GLÆDEDE SIG TIL JULEMANDEN VILLE KOMME

MEN JEG VAR LIGE SÅ BANGE FOR HAM

SOM JEG VAR FOR MIN FAR

ORD.

I SER HINANDEN PÅ ET FOTOGRAFI

OG FLYGTER

FØRST DEN ENE SÅ DEN ANDEN

TIL ET LAND HVOR FOLK SNAVER PÅ GADEN

OG SÅDAN BLIVER VI FØDT SKÆVT IND I UNIVERSET

HVORNÅR VAR I SIDST I SIKKERHED

KRIGEN ER STADIG I JER

EN TANDLØS JAPSER FRA NUMMER 8 SIGER ALDRIG NOGET

JEG BÆRER IKKE SVINET FREM

SVINET VIL FREM

MEN SVINET VIL TØVE LIDT ENDNU

OMSTÆNDIGHEDER ER EN PÅ HOVEDET

IKKE ALT DET SNAK ALT DET SPROG

I digtet; ”UDEN FOR DØREN” af Yahya Hassan ser vi tilbage på hans barndom. Yahya Hassan bruger KUN verbaler i sine digte, hvilket for det til at virke som om han råber sit budskab. Titlen ”Ude for døren” kan betyde at han føler sig ude for fællesskabet altså han har ikke de samme traditioner som de danske børn i børnehaven.

Digtets stil: Han bruger ”jeg var” to gange som en parallel. I dette digt bruger han almindeligt stilleje, som er meget atypisk for Yahya Hassans digte, da han er kendt for at veksle mellem det høje og lave stileje. Stilen i digtet minder mere om en erindring end et digt. Derfor kunne man fristes til at tro at digtet ville mangle sin stemning og præg af følelser, men på trods af hans atypiske stil, får han stadig stemningen frem i digtet på en anderledes måde. Ved at stille tingene i kontrast til hinanden. Garderoben og børnehaven, hvor han viser en kontrast som kan spores hen på samfundet. Han, som indvandre med andre traditioner og normer, føler sig uden for samfundet som er dannet af danske traditioner, som danske børn fødes ind i. ”Appelsiner med nelliker og rødt bånd”, stilles op imod ”gennemhullede voodoodukker”. Han ser sig selv som en ”gennemhullet voodoodukke”. Den danske kultur og de danske traditioner borer igennem ham. Han føler sig tvunget ud i traditioner som han ikke kan se sig selv i. ”Derhjemme må han ikke tale dansk, og i børnehaven må han ikke tale arabisk. ” som han selv skriver i et af hans andre digte. På samme måde sammenligner han julemanden, med sin voldelige far. Jeg ‘et står mellem de fremmede traditioner og sine egne. Bange sidder han på afstand, med en æbleskive i hånden, og observere den fremmede tradition.

Som alle andre af Yahya Hassans digte, er det én lang strofe. Fra strofelinje 1-4 sidder han i situationen, mens han i resten af digtet reflektere over hans følelser. Temaet for dette digt er kontrasterne mellem de danske og de arabiske traditioner og normer. Yahya Hassan bruger sine egne følelser for at få budskabet igennem. Han føler sig tom og gennemhullet af det danske samfunds traditioner, som han føler sig tvunget til at indgå i. Digtet skal ses som en dårlig og tom følelse. Hans holdning er at han bliver påvirket af ting han ikke har lyst til. Vi synes ikke hans digt er godt på grund af den måde han stiller tingene i kontrast til hinanden. Det positive er at han skaber en samfundsfaglig debat ved at tage emnet op.

I Yahya Hassans digt, ”ORD” bliver vi konfronteret med den sorg og den vrede som ligger i hans forældre- og ikke mindst i ham selv. Titlen ”Ord” symbolisere den sandhed han vil have frem. Til tider bruger han ord som våben til at sparke en debat i gang. Han veksler mellem et lavt og højt stilleje. Det er nemt at forstå sproget da der ikke er nogen svære ord. Der er en intellektuel reference i 3 strofe ”Først den ene også den anden.” Der er en triade med svinet. ”JEG BÆRER IKKE SVINET FREM, SVINET VIL FREM, MEN SVINET VIL TØVE LIDT ENDNU.” Han bærer hadet i sig, men viser det ikke, siger ikke noget. Han er vred på den krig de kommer fra, og hvad den har gjort hans forældre til. Ligesom i digtet ”UDEN FOR DØREN” sætter han kontraster mellem det samfund de kommer fra og det danske. Strofelinje 4-5 ”TIL ET LAND HVOR FOLK SNAVER PÅ GADEN- OG SÅDAN BLIVER VI FØDT SKÆVT IND I UNIVERSET”. Selvom de er ført til et nyt land, med nye og anderledes traditioner, raser krigen og vreden stadig i dem. Men ude bliver der lagt skjul på svinet, selvom svinet gerne vil frem. Når de kommer hjem viser svinet sig, og vreden fra krig og had kommer frem i far og mor.