Yahya Hassan – ord som våben

Af Mads, Sabrina, Asbjørn og Emilie

Køge Gymnasium

UDEN FOR DØREN.

JEG SAD I GARDEROBEN MED EN ÆBLESKIVE I HÅNDEN

OG LÆRTE AT BINDE SNØREBÅND I STILHEDEN

APPELSINER MED NELLIKER OG RØDT BÅND

HANG FRA LOFTET SOM GENNEMHULLEDE VOODOODUKKER

DET ER SÅDAN JEG HUSKER BØRNEHAVEN

DE ANDRE GLÆDEDE SIG TIL JULEMANDEN VILLE KOMME

MEN JEG VAR LIGE SÅ BANGE FOR HAM

SOM JEG VAR FOR MIN FAR

ORD.

I SER HINANDEN PÅ ET FOTOGRAFI

OG FLYGTER

FØRST DEN ENE SÅ DEN ANDEN

TIL ET LAND HVOR FOLK SNAVER PÅ GADEN

OG SÅDAN BLIVER VI FØDT SKÆVT IND I UNIVERSET

HVORNÅR VAR I SIDST I SIKKERHED

KRIGEN ER STADIG I JER

EN TANDLØS JAPSER FRA NUMMER 8 SIGER ALDRIG NOGET

JEG BÆRER IKKE SVINET FREM

SVINET VIL FREM

MEN SVINET VIL TØVE LIDT ENDNU

OMSTÆNDIGHEDER ER EN PÅ HOVEDET

IKKE ALT DET SNAK ALT DET SPROG

I digtet; ”UDEN FOR DØREN” af Yahya Hassan ser vi tilbage på hans barndom. Yahya Hassan bruger KUN verbaler i sine digte, hvilket for det til at virke som om han råber sit budskab. Titlen ”Ude for døren” kan betyde at han føler sig ude for fællesskabet altså han har ikke de samme traditioner som de danske børn i børnehaven.

Digtets stil: Han bruger ”jeg var” to gange som en parallel. I dette digt bruger han almindeligt stilleje, som er meget atypisk for Yahya Hassans digte, da han er kendt for at veksle mellem det høje og lave stileje. Stilen i digtet minder mere om en erindring end et digt. Derfor kunne man fristes til at tro at digtet ville mangle sin stemning og præg af følelser, men på trods af hans atypiske stil, får han stadig stemningen frem i digtet på en anderledes måde. Ved at stille tingene i kontrast til hinanden. Garderoben og børnehaven, hvor han viser en kontrast som kan spores hen på samfundet. Han, som indvandre med andre traditioner og normer, føler sig uden for samfundet som er dannet af danske traditioner, som danske børn fødes ind i. ”Appelsiner med nelliker og rødt bånd”, stilles op imod ”gennemhullede voodoodukker”. Han ser sig selv som en ”gennemhullet voodoodukke”. Den danske kultur og de danske traditioner borer igennem ham. Han føler sig tvunget ud i traditioner som han ikke kan se sig selv i. ”Derhjemme må han ikke tale dansk, og i børnehaven må han ikke tale arabisk. ” som han selv skriver i et af hans andre digte. På samme måde sammenligner han julemanden, med sin voldelige far. Jeg ‘et står mellem de fremmede traditioner og sine egne. Bange sidder han på afstand, med en æbleskive i hånden, og observere den fremmede tradition.

Som alle andre af Yahya Hassans digte, er det én lang strofe. Fra strofelinje 1-4 sidder han i situationen, mens han i resten af digtet reflektere over hans følelser. Temaet for dette digt er kontrasterne mellem de danske og de arabiske traditioner og normer. Yahya Hassan bruger sine egne følelser for at få budskabet igennem. Han føler sig tom og gennemhullet af det danske samfunds traditioner, som han føler sig tvunget til at indgå i. Digtet skal ses som en dårlig og tom følelse. Hans holdning er at han bliver påvirket af ting han ikke har lyst til. Vi synes ikke hans digt er godt på grund af den måde han stiller tingene i kontrast til hinanden. Det positive er at han skaber en samfundsfaglig debat ved at tage emnet op.

I Yahya Hassans digt, ”ORD” bliver vi konfronteret med den sorg og den vrede som ligger i hans forældre- og ikke mindst i ham selv. Titlen ”Ord” symbolisere den sandhed han vil have frem. Til tider bruger han ord som våben til at sparke en debat i gang. Han veksler mellem et lavt og højt stilleje. Det er nemt at forstå sproget da der ikke er nogen svære ord. Der er en intellektuel reference i 3 strofe ”Først den ene også den anden.” Der er en triade med svinet. ”JEG BÆRER IKKE SVINET FREM, SVINET VIL FREM, MEN SVINET VIL TØVE LIDT ENDNU.” Han bærer hadet i sig, men viser det ikke, siger ikke noget. Han er vred på den krig de kommer fra, og hvad den har gjort hans forældre til. Ligesom i digtet ”UDEN FOR DØREN” sætter han kontraster mellem det samfund de kommer fra og det danske. Strofelinje 4-5 ”TIL ET LAND HVOR FOLK SNAVER PÅ GADEN- OG SÅDAN BLIVER VI FØDT SKÆVT IND I UNIVERSET”. Selvom de er ført til et nyt land, med nye og anderledes traditioner, raser krigen og vreden stadig i dem. Men ude bliver der lagt skjul på svinet, selvom svinet gerne vil frem. Når de kommer hjem viser svinet sig, og vreden fra krig og had kommer frem i far og mor.