tirsdag den 28. januar 2014


LIGE BØRN LEGER BEDST  



AF ADEM, YASSIN, MICHELLE, IDA & DITTE

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

Yahya Hassan’s digt ”MOR TIL TRE FREMMEDE BØRN” består af 1  lang strofe, som består af 28 verselinjer. Rytmen i digtet er hurtig, og anvendelsen af versaler og ingen former for grammatiske tegn, hentyder til, at digtet skal råbes, og ikke oplæses stille.
Digtet er skrevet i et lavt stilleje med letforståelige, hverdagsagtige ord. Der er brugt steder, som vi kender fx. Kastrup Lufthavn, og de hverdagsagtige ord er med til at gøre digtet realistisk for os som læser. Der er brugt allitteration til at skabe rytme. Der er ikke brugt nogle fremmedord, men dog er der nogle svære ord såsom generøs gestus, kaskader og insulinsprøjte. Yahya Hassan har altså generelt brugt mange hverdagsagtige ord, som gør digtet let forståeligt sprogligt, for de fleste. Selvom digtet i sig selv virker meget råt med de lette ord, så skaber sammenhængen i diget en helhed, hvor der står mere mellem linjerne, end man umiddelbart tror. 

Der som sådan ikke brugt nogle stilbrud.  Dog  bliver der alligevel i verselinje 21 dannet en slags stilbrud af Yahya Hassan, i form af en tanke, som virker underlig og ret ligegyldig i sammenhængden. Der bliver man som læser, ført ind i Yahya Hassan’s tanker, men alligevel føler man, at han er fjern, og at tanken blot er et ligegyldigt minde/flashback. Verberne i digtet er negative. Man kan sætte dem ind i et semantisk-skema, og der vil være en generel følelse af udelukkelse. 
 
Bruget af billedsprog i digtet er minimalt. Dog kan man nogle steder finde frem til nogle lidt gemte billedsprog. Blandt andet i verselinje 27 hvor Yahya skriver :” EN DAG LÅ HUN DER MED HANS INSULINSPRØJTE I HALSEN” - Hvilket er en metafor for, at farens kæreste var narkoman. 

Verselinje 20 :” DISSE SMÅ VÆSENER ER SØSKENDE JEG IKKE MÅ RØRE VED” - Ordvalget “væsener” er et symbol på Yahya Hassan’s syn. Væsener er oftest fremmede, og søskende er fremmede for ham.

Verselinje 23-24 :” OG HANG OVER KUMMEN EFTER ET HVERT MÅLTID        KASKADER AF BRÆK OG EN FREMMED DIALEKT” - Her bliver der indirekte sagt, at hun har spiseforstyrrelse, da hun brækker sig efter HVERT måltid, og at hendes bræklyde i følge Yahya Hassan er en “fremmed dialekt”. 

Digtet kan inddeles i 2 episoder. Den første episode er faderens første kone, som skrider efter en måned. Og den anden episode er da faderen igen finder en ny kone, og hun tager sine børn med. I begge episoder kan vi altså konkludere, at der er et handlingsforløb, og man følger forløbene igennem Yahya Hassan’s øjne. Digtet kan også inddeles i 3 afsnit. Det første afsnit handler om faderen første kone. (verselinje 1 til 11).
Det andet afsnit handler om faderens nye kone, og hendes børn. (verselinje 12 til 20).
Det tredje afsnit handler om konen, og Yahya Hassan’s tanker omkring hende. (verselinje 21 - 28). Begge episoder er erindringer/flashbacks fra Yahya Hassan’s familie’s hus. Det ved vi, da faren går ind i stuen og ringer (verselinje) 1, da mor nr. 1 gør rent på deres værelser og laver morgenmad (verselinje 9), da faren viser mor nr. 2 køkkenet (verselinje 18), og da Yahya finder mor nr. 2 med en insulinsprøjte i halsen (verselinje 27). 



I digtet optræder Yahya Hassan, hans far, hans søskende, farens første kone, farens anden kone og hendes 3 børn. Begge farens koner lader til, kun at være der, for at passe på Yahya Hassan og hans søskende, og for at passe de huslige pligter. Vi fortolker dermed forholdene mellem faren og konerne som, at de ikke er forelskede, men kun er sammen af pligt/for at linge en kernefamilie. Faren beordrer Yahya Hassan og hans søskende til at kalde hans kone nr. 2 for mor (verselinje 16), måske fordi han stræber efter, at være en kernefamilie med mor, børn og styr på tingene. Yahya Hassan kan ikke leve op til farens forventninger om, at optage og elske de nye medlemmer i familien så hurtigt, og han ser dem som fremmede, og slet ikke som en del af familien, som faren forventer (verselinje 20).
Digtet rummer stærke temaer, såsom udelukkelse, stræben efter kernefamilien, svigt i form af nye familiemedlemmer konstant, afhængighed af kvinde i huset fra faderens side og sidst men ikke mindst, fortvivelse og forvirrelse fra børnenes side. 

Digtet påvirker en som læser i form af medfølelse, da man kan forestille sig, hvilket kaos det har været for Yahya Hassan og hans søskende. Faren fik konstant nye koner, og ved hver kone, beordrede faren børnene til at skulle se hans nye kone som deres mor, på trods af, at børnene egentligt har en mor, som de elsker, men blot ikke kan se pga. faren. Samtidig med så blev Yahya Hassan og hans søskende holdt i distance fra konen’s børn. Yahya Hassan og hans søskende må altså ikke som sådan, få et nært forhold til dem, men skal bare kalde dem for hans familie, uden nogen form for relation til dem, hvilket virker sært, når man sidder som læser - og afslutningen, hvor Yahya Hassan finder “moren” med en insulinsprøjte i halsen, understreger blot hvor barsk det hele har været - og man kan lige forestille sig, at efter “moderens” død, at faren blot IGEN finder en ny kone, en ny mor til Yayha Hassan, så det hele kører i en ond cirkel. 
______________________________________________________________________________________________________________________________________________

Yahya Hassans digt ”KÆRLIGHED” indeholder 1 lang strofe, der består af 11 verslinjer. Der er ingen grammatiske tegn, hvilket gør, at rytmen bliver meget hurtig, da der ikke er nogle pauser. Der er ikke nogle rim i digtet. Hele digtet er skrevet med versaler, det giver fornemmelsen af aggressivitet.  


Når man hører om Yahya vil man nok tro, at han ikke er klog, da han ikke har haft en god barndom, men han bruger mange integrerede ord i hans digte, og det gør hans digte gode. I digtet "KÆRLIGHED" har han ikke rigtig brugt nogen svære ord, som han har gjort i nogle af hans andre digte. Han har ikke rigtig brugt nogle fremmedord i digtet. Han fortæller digtet som om det er sket i virkeligheden, men i princippet er det bare et digt, som han har digtet. Normalt stilleje, da han ikke har brugt nogle svære eller bandeord. Der er ikke rigtig en ordklasse som dominerer i dette digt. Der er lidt af hver. Sætningsopbygningen er normaldansk. Der er en modsætning med hensyn til stilistiske virkemidler. Og det kommer til sidst af digtet hvor der først står at barnet elsker moren, men at moren svarer at hun ikke elsker barnet.
Digtet kan ikke inddeles i afsnit, da det er kort og handler om det samme. Digtet foregår hjemme hos Yahyas faren i weekenden. Som personer er Yahya, faren og hans nye kone, og hendes børn med.

I dette digt er temaet familie, sorg og falsk kærlighed. Vores holdning til digtet er, at det er rigtig sørgeligt, da moren har had for både hendes børn og Yahya. En mor burde elske sine børn, hvilket som hun ikke gør. Yahyas holdning til temaet er, at mødre skal vise kærlighed til deres børn i stedet for, at have had over dem.
Vi synes personligt, at digtet er ret godt skrevet, da han fortæller som om, at det er sket i virkeligheden og lyder realistisk. Der er ikke bandeord i digtet, hvilket som der er i de fleste af hans digte. Det synes vi også gør digtet godt.  

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

Begge digt handler om, at Yahya Hassan bliver udelukket fra familien. Han må hverken snakke eller lege med sine “søskende”, men han SKAL kalde kvinderne for mor, og børnene for søskende. I det første digt “TRE FREMMEDE SØSKENDE” prøver Yahya Hassan ikke at tage kontakt til kvindernes børn, men accepterer blot, at han skal lade dem være, som om det bare var en selvfølge. I andet digt “KÆRLIGHED”, hvor Yahya Hassan er anbragt, begynder han at lege med børnene og snakke med dem på trods af, at han ikke må - dette kan ses som, at Yahya Hassan er blevet bedrevidnet om, at man normalt snakker med sine søskende, og at det ikke bør være en selvfølge, ikke at snakke med dem. Man kan dermed sige, at forskellen på første og andet digt er, Yahya Hassan’s selvudvikling. Efter han kommer væk fra familien, lærer han nye ting, som også påvirker hans handlinger, og det er måske også begyndelsen til hans langvarige oprør mod hans far og islam. 

3 kommentarer: